Mmmm..... cookies...

Istandsættelse

Ved fraflytning udføres en normalistandsættelse, der omfatter nødvendig.

  • Hvidtning eller maling af lofter og overvægge
  • Maling eller tapetsering af vægge
  • Rengøring

Eventuel afrensning af gammelt tapet for ny tapetsering betales af boligselskabet, medmindre opsætningen ikke er udført fagligt forsvarligt eller lejeren har udført anden vægbehandling. 

Lejeren afholder udgifterne til normalistandsættelsen, men boligselskabet overtager gradvist denne udgift efter 20 måneder med 1 % pr. måned til lejemålets ophør. Når der er gået 120 måneder regnet fra lejemålets begyndelse, vil boligselskabet således helt have overtaget udgiften til normalistandsættelsen. 

Misligeholdelse 
Lejeren afholder alle udgifter til istandsættelse som følge af misligeholdelse. 

Misligeholdelse foreligger, når boligen eller dele heraf er forringet eller skadet som følge af fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd af lejeren, medlemmer af dennes husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til boligen.

Ekstraordinær rengøring 
Hvis der er behov for ekstraordinær rengøring af hårde hvidevarer, inventar, sanitetsgenstande mm., betragtes dette også som misligeholdelse. 

Undladelse af normalistandsættelse 
Normalistandsættelse kan undlades for bygningsoverflader, som ved fraflytningssynet fremtræder håndværksmæssigt forsvarligt nyistandsat.